Casa
de
Dina
[ img - tumi2.gif ]Hotel i Lima
Inkaernes
[ img - inca-sol.png ]sprog
Quechua
Efter udgivelsen:
[ img - raftlogo.gif ]
LANGUAGE
[ img - incaruna.gif ]
INCA
RUNA

Sejldrevne Inka-tømmerflåder

Essens - Resumé - Sammenfatning


Resultatet af Guara-undersøgelsen


Ethvert sejldrevent fartøj inklusiv en Guarastyret tømmerflåde er skabt med en HØJ sideværts hydraulisk modstand - sammen med en LAV fremadrettet ditto.

Den styrede kurs for en Guara-tømmerflåde er alene bestemt af CE og CLR.
CLR er underskrogets greb i vandet - og du kan sætte dette greb i vandet, hvor du har brug for det = flyttende CLR rundt på flåden ved at sætte Guara ned eller løfte op.
CE er fuldstændig bundet til sejldugen.

Ved at sætte sejl og sætte nogle Guaras ned kan du justere dit CLR ind, og du kan dermed sigte hele kompasset rundt - fordi vinden vil blæse CE ned i læ af dit CLR.
Resultat: hvis sejlet er sat til denne sigtede kurs, så vil flåden sejle.

Det betyder samtidig, at mens et rorsystem har brug for en rorgænger som hele tiden kontrollerer og korrigerer kursen, så har en Guara-system ikke brug for dette.
Guara-systemet er et storartet selvstyringssystem, hvor flåden selv fungerer som en meget stabil vindfløj, der selv retter sig ind i forhold til vinden.
Besætningen kan derfor beskæftige sig med andre ting - så som at give sig til at fiske for at fange deres næste måltid.

Hvad du end har af rigning, så er sejlets opgave at splitte kraften fra vinden op i en sideværts og en fremadrettet kraft.
Den sideværts kraft er oppe imod en høj sideværts modstand af undervandsskroget, og resultatet er afdrift - som forhbentlig er lille, fordi den sideværts modstand er stor.

Det er den fremadrettede kraft, som skubber fartøjet fremad, og fartøjet vil accellerere indtil den fremadrettede modstand mod skroget svarer til skubbet fra sejlet.
Forholdet mellem den fremadrettede hydrauliske modstand og skrogets sejlhastighed er temmelig komplext, og det bliver normalt fastlagt erfaringsmæssigt ved ved forsøg i vandtank, sådan som nordmændene gjorde.
Naturligvis gælder de samme hydrauliske regler også for afdrift - med samme komplexitet.

Det er den fremadrettede fart som sammen med afdriften bestemmer den sande kurs af fartøjet.

Når der sejles fremad, så presses boven ind i vandet, og på den måde er al sidedrift af forenden begrænset. Når der derfor sejles med vinden på tværs så taler skipperne på sejlfartøjet om 'luv-gerrig', på trods af at det er deres agterende, som skrider sidelæns med vinden.
Når der sejles fremad, så har skipper formentlig ikke brug for nogen Guara i boven, og han kan derfor trække sine front-Guara op, som jo kun bremser fremfarten.

- lidt mere videnskabeligt kunne man sige:
Når der sejles fremad, så vil vandtrykket på den læ bov øve indflydelse på positionen af CLR, som rykker fremad, men heldigvis så følges dette af CE, som også flytter fremad, hvad der skyldes at sejlet skødes ud. Når CE og CLR spiller sammen på denne måde, så vil sejladsen kun behøve mindre justeringer af Guaras - eller mindre drejning af roret.
Den styrede kurs af en Guara-flåde i sejlsituationen er stadigvæk bestemt af den aktuelle position af CE og CLR - fordi CE som altid vil blæse i læ af CLR.

Et hvilket som helst trim af et hvilket som helst sejl-drevent fartøj (på rorstyrede så vel som ror-frie både) er i virkeligheden gjort ved justeringer på CE eller CLR - eller på begge.
Logisk må det være sådan, fordi vind og vand er de eneste ydre elementer, som påvirker et sejlfartøj - og de angriber naturligvis i deres egne centre.

 

post script:

[ img - ce+clr.gif ]

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan vind og hav påvirker deres CE og CLR - så spørg en wind-surfer.

Han har intet ror men kun en finne (Guara) agter -
det han gør, når han surfer er, at flytte rundt og afballancere CE og CLR -
og reglerne for hans vindsurfbrædt er de samme som for dit sejlfartøj.

 

Hilsen her nede fra Lima i SydAmerika, hvor der næsten ingen sejlfartøjer er til stede på hele vores Stillehavskyst -

klaus lynge

[ img - mail-kly-runasimi.gif ]

Lima - April 2018