Printervenlig
[ img - print2.png ]
Opsætning
- Sammendrag
Hvad vi ved
Hvad vi IKKE ved
Materialer & Værktøj
Tømmerflådernes Lod
Guara styring
Form af Skrog
Sejl på flåder
Moderne udstyr
+ Tillæg
Inca's
[ img - inca-sol.png ]Quechua
Sproget
Casa
de
Dina
[ img - tumi2.gif ]Hotel i Lima
Faraoernes både
[ img - egypt-image.png ]For tusinder af år siden
INKA Tupac Yupanki togtet
[ img - inga.png ]år 1465
[ img - UK-flag.png ]
LANGUAGE
[ img - incaruna.gif ]
INKA
RUNA

Inkaernes Oceangående Balsaflåder

Historien om Stillehavets balsaflåder


Skæbnen af de senere års havgående tømmerflåder

Stillehavet siden 1947:
 
20 tømmerflåder stævnede ud
8 flåder landede et eller andet sted
12 flåder gik tabte
- ikke en eneste kom tilbage
[ img - THI-logo8.png ]
Videnskab versus ikke-videnskab
Prestige versus Eventyr og Turistoplevelse - eller simpelt hen en overlevelsesøvelse

I de sidste 70 år er der sejlet 20 flåder ud på Stillehavet - inklusiv Kon-tiki
De 8 gennemførte og nåede deres bestemmelsessted, og de resterende 12 flåder blev mistet.
Af de 12 blev mindst 6 sænket af Teredo Navalis

Siden sit togt for 70 år siden, så er Thor Heyerdahl blevet brugt som reference for enhver sejlads med flåde.
Derfor er det bemærkelsesværdigt så lidt ny viden omkring den sydamerikanske søfart, der er blevet tilført fra de mange senere ekspeditioner, der sejlede ud på Sydhavet i hans kølvand.

De senere generationer af tømmerflådetogter efterlader det indtryk, at dreje sig mere om at 'gøre det bedre, længere, hårdere' i en Guinness-agtig konkurrence - eller måske sælge nogle minuters underholdning til en film eller TV-station.

#1 - Kon-Tiki 1947
  ('Kon-Tiki' var en før-Inka gud - skaberen af al ting)
[ img - 1947-Kon-tiki.jpg ] Thor Heyerdahl med hans 5 skandinaviske fæller foretog den første eventyrlige flåderejse i tiden efter Anden Verdenskrigs mørke krigsår.
Resultat: Tømmerflådetogtet gennemført - 7000 km sejlet p 101 dag. Men om stammerne var tjærede, ved vi ikke noget om.
Eftertanke: Det tømmerflådetogt havde den mest overraskende virkning, ikke kun af den videnskabelige forståelse af den praktiske måde at arbejde på - men der væltede en flåde ud på havet af sørøvere, fribyttere og eventyrer der sejlede de mest fantasifyldte typer af hjemmebyggede fartøjer - i deres søgen efter et personligt eventyr.

#2 - Seven Little Sisters 1954
  (opkaldt efter flådens 7 balsastammer)
[ img - 1954-SevenLittleSisters.jpg ] William Willis sejlede ene mand med sit fartøj Seven Little Sisters fra Peru til Americansk Samoa, og gennemførte en vellykket rejse. Han sejlede 6,700 sømil, hvilket var 2,200 mil længere end Kon-Tiki.
Resultat: Flådetogtet gennemført.
1963 på storrejse ti år senere, så sejlede William Willis 11,000 mil fra Sydamerika til Australien med en metal-skrogs flåde ‘Age Unlimited'. Togtet blev gennemført, men denne flåde er ikke talt med som en tømmerflåde (af træ).

#3 - La Kantuta 1955

[ img - ingris_eduard3x.jpg ] Eventyren og opdagelsesrejsende Eduard Ingris forsøgte at genskabe Kon-Tiki ekspeditionen med en balsa-flåde kaldet Kantuta. Denne første ekspedition fra Talara i Peru slog fejl ved Galapagosøerne i Ecuador.  
Resultat: Blev fanget i den Ækvatoriale modstrøm og efter at have sejlet rundt med denne i tre måneder, så blev flåden mistet på grund af Teredo Navalis.

#4 - Tahiti-Nui 1956

[ img - 1956-TahitiNui.jpg ] Den berømte franske søfarer Eric de Bisschop gik igang med et projekt han havde dyrket i nogle år: han byggede en Polynesisk flåde med den hensigt at krydse til det østlige Stillehav fra Tahiti til Chile (modsat retning af Thor Heyerdahls overfart); Tahiti-Nui forlod Papeete med en besætning på fem. I nærheden af Juan Fernández øerne (Chile) 6 måneder senere, så var flåden i dårlig stand på grund af angreb af pælemuslingen Teredo Navalis, så at de bad den Chilenske flåde om bugsering, men Tahiti-Nui blev skadet under forsøget og måtte forlades. De var dog i stand til at redde en del af deres udstyr ombord.
Resultat: Flåden tabt på grund af Teredo Navalis

#5 - Tahiti-Nui II 1958

[ img - 1958-tahiti_nui_2.jpg ] Eric de Bisschop byggede en anden Tahiti-Nui af cypres-stammer i Constitución i Chile; i April afsejlede de mod Callao, så drejede de imod Marquesas-øerne, men de sejlede forbi målet, og efter fire måneder på havet, så begyndte også denne flåde at synke på grund af Teredo Navalis.
Resultst: Flåde mistet på grund af Teredo Navalis.

#6 - Tahiti-Nui III

Denne flåde blev bygget ude på havet af de mere flydende dele af Tahiti Nui II og denne nye og mindre flåde blev fejet langs Cook Øerne, men gik på grund og forliste på Rakahanga atollen den 30 August. Eric de Bisschop var den eneste person der døde ved dette uheld. Som det siges posthumt: En død som denne store sejler formentlig selv ville have valgt, hvis han havde valget. Ref. Bogen: 'From Raft to Raft', af Bengt Danielsson.
Resultat: Flåden mistet på grund af skibbrud.

[ img - 1959-Kantuta.jpg ]

#7 - La Kantuta II 1959

Eduard Ingris byggede en ny balsa-flåde, Kantuta II, og søgte at gentage sin tidligere ekspedition. Denne anden ekspedition blev en succes. Ingris var i stand til at krydse Stillehavet med balsa-flåden fra Peru til Polynesien.
Resultat: Flåde-togtet gennemført - ingen yderligere oplysning givet

#8 - Tangaroa 1965

[ img - 1965-Tangaroa.jpg ] Inspireret af Heyerdahl byggede Carlos Caravedo sin flåde i Callao; men som Peruansk borger så var Carlos Caravedo Arca et naturligt offer, der kunne fanges i det autoritære og ufleksible latinske byrokrati.
Af uforstelige årsager så ville myndighederne ikke lade ham sejle afsted.
Til sidst blev tilladelsen til afsejling givet imod at tage en speciel ven af 'kystvagten' om bord - en lods og hans assistent.
Med 4 måneder spildte på at vente, alt imens hans flåde blev mere og mere vandtrukken, så måtte Carlos Caravedo underkaste sig denne latinske idiosyncrasi, og måtte enten acceptere eller miste sin flåde. Han accepterede og sendte sin egen besætning i land og tog disse to fremmede om bord, samt betalte deres løn og omkostninger - og de sejlede af sted fra Callao.
Med et team sammensat på den måde, så var samarbejdet ikke uden vanskeligheder, idet de tre mænd var tvunget til at sejle saammen, men de krydsede Stillehavet på 115 dage, af hvilke de 18 sidste dage blev brugte til ved egen kraft at komme igennem det farlige Tuamotu Øgruppe i Fransk Polynesien.
Tangaroa afsluttede sin Stillehavs-overfart på Fakarava Øen, og der stoppede holdet al yderligere samarbejde. Flåden blev doneret til det lokale samfund - og mændene rejste bort.
De triste omstændigheder ved dette togt havde taget modet fra Carlos Caravedo og opmuntrede heller ikke hans familie til at publisere noget som helst om dette Tangaroa-togt. Carlos Caravedo døde som en bitter mand; men 50 år efter dette togt så fik han dog en posthum annerkendelse fra det peruanske samfund.
Resultat: Togtet gennemført - 7400 km sejlet på 115 dage. Ingen officiel dokumentation offentliggjort.  
Bemærk, at flåden var styret af kun tre Guaras - en foran og to agter.
Stammerne havde været neddyppede i spildolie krydret med gift. De fik derfor kun et meget begrænset angreb af Teredo Navalis, men ville dog ikke have været i stand til at sejle tilbage.

#9 - La Pacifica 1966

Spanieren Vital Alsar gik om bord på en simpel flåde, La Pacífica, med det formål at sejle fra Ecuador til Australia. Denne rejse blev afkortet af et alvorligt angreb i stammerne på hans flåde af Teredo Navalos. Flåden sank efter 143 dages sejlads, og den ensomme kaptejn blev reddet om bord på et tysk skib.
Resultat: Efter 143 på havet, blev flåden mistet på grund af Teredo Navalis.

#10 - La Balsa 1970

[ img - 1970-LaBalsa.jpg ] 'La Balsa' var den anden af Vital Alzars flåder. La Balsa blev bygget af balsastammer som blev bundet sammen med hampereb. Oven på dette blev der rejst en A-mast til at bære et enligt råsejl. I modsætning til den styreåre der blev brugt på Kon-Tiki, så blev La Balsa udstyret med hårdtræs stiksværd, der er kendte i Ecuador som Guaras, som tillod flåden at blive sejlet aktivt imod strøm og vind frem for at drive.
La Balsa ekspeditionen varede 160 dage, startende i Ecuador i maj 1970, og endte i i Australien i november samme år.
Alzar havde fundet en franskmand og en canadier til at deltage som besætning, og senere, da arbejdet var nået længere frem, blev de forøget med en Chilensk student - kun tre ledsagere. Overfarten blev vellykket. Den 8,600 sømil = 13700 km rejse blev på den tid kendt som den længste efter kolonitiden.
Vi har ikke fundet nogen rapport, hverken omkring deres sejlads eller deres eventuelle eksperimentelle arkæologiske resultater. Udstyret med 8 Guaras: 4 for og 4 agter.
Resultat: Togtet gennemført - flåden var delvis tjæret, og intet angreb af Teredo Navalis er offentliggjort.

#11, #12 + #13 - Guayaquil, Mooloolaba and Aztlan = Ekspedition 'Las Tres Balsas' 1973

[ img - 1973-lasTresBalsas.jpg ] Las Balsas ekspeditionen var den første multiple flåde-overfart af Stillehavet i senere historisk tid. Denne ekspedition var ledet af spanieren Vital Alsar, som i 1970 havde ledet ‘La Balsa' ekspeditionen - og i 1966 den tabte 'La Pacifica'.
De tre flåder var af klassisk Ecuadoriansk 14 meters design og hver med en besætning på 4. Formålet med denne 1973 ekspedition var trefold: 1): at bevise at det gode resultat fra 1970 ikke var noget tilfælde, 2): at prøve forskellige strømme på havet, som Alsar fastholdt at de gamle sømænd kendte på samme måde som et moderne menneske kender et vejkort, og 3): at vise at de oprindelig ekspeditioner, der var rettet imod handel eller kolonisation, kunne have bestået af små grupper af balsa-flåder.
To af de tre flåder nåede Australien - ‘Guayaquil'-flåden blev tabt i en storm. Ekspeditionen er kendt som den længste flåderejse i nyere historie. Med 9,000 sømil (14,000 km) og 179 dages varighed så overgik denne ekspedition den tidligere ‘La Balsa'.
Resultat: To flåder gennemførte togtet og en flåde blev mistet
- flåderne var delvis tjærede og alle blev delvis ædt af Teredo Navalis (ref: John Haslett's book The Lost Rafts p. 286).  

- - - 20 år senere - så sejlede en ny generation ud - - -

[ img - 1995-Raft-illaTiki.jpg ]
#14 - 1995 Illa Tiki 1995

John Haslett byggede en kopi af Kon-tiki og sailed den til Panama - her blev flåden forladt, ødelagt af pæleormen Teredo Navalis. Flåden kunne have blevet reddet med moderne kemikalier, men så ville det ikke længere være et værdigt arkæologisk eksperiment.
Resultat: Flåden tabt på grund af Teredo Navalis.

#15, #16 + #17 - Manteña Huancavilca + Manteña Huancavilca II + La Endurancia 1998

[ img - 1998-RaftMantena.jpg ] John Haslett prøvede igen, og som en fortsættelse af Illa-Tiki så byggede han en ret stor flåde (20 meter) udstyret med to maste og latinersejl og tog afsted fra Ecuador for at nå Mexico - og med sigte på at rejse videre. Også denne flåde blev angrebet af pæleormen Teredo Navalis og tabte opdrift og sejlede derfor til Colombia for at blive repareret med nye stammer
- 1998 blev denne anden flåde grebet af cirkulær-strømmen i kalmebæltet, hvor den cirkulerede rundt i en cirkel i mere end to måneder. Men igen blev den besmittet af pæleorm og blev forladt på havet.
En tredje flåde La Endurancia blev bygget i 1999 i Costa Rica for at erstatte de tabte, men under en storm i begyndelsen af deres togt blev den kastet imod klipperne og ødelagt.
Book ref: 'The lost Raft', by John Haslett and Cameron Smith - ISBN 9780692545363
Resultat: to flåder mistst til Teredo Navalis + en tabt ved skibbrud - flåderne var delvis tjærede. Bemærk, at der var anvendt mere end 24 Guaras på hver af de to Manteño-flåder. 24 Guaras er mange, og det store antal synes at være i stand til at overmande og ødelægge en styring - men om det mangler vi information.

#18 - Tangaroa-II 2006

[ img - 2006-Tangaroa2.jpg ] Togtet var tænkt som en genoplevelse af Kon-Tiki. de byggede en ny flåde og gav den navnet Tangaroa. Deres seks mands besætning var ledet af nordmanden Torgeir Higraff omfattede medlemmer som Olav Heyerdahl (barnebarn af Thor) og den velkendte jordomsejler nordmanden Bjarne Krekvik som kaptajn.
Tangaroa-II blev søsat på samme dag (28 april) som Kon-Tiki var blevet 59 år tidligere og den nåede sit bestemmelsessted i Juli, efter 70 dage på havet. Dert var 30 dage hurtigere end Heyerdahl 60 år tidligere. Den hurtige sejlads krediterede besætningen til en rigtig brug af Guaras (stiksværd), men med vinden fortrinsvis kom fra agter, så skyldes den større hastighed nok snarere et større skrog og et tre gange så stort sejl.
Tangaroa-2 har ikke efterladt noget vidnesbyrd eller rapport omkring Guara-styringen og heller ikke noget om eventuelle andre arkæologiske anliggender og den lovede bog har vi aldrig set noget til. Det ligner mere et rent eventyr eller propaganda-trip.  
Resultat: Flådetogtet gennemført - 7000 km sejlet. Flåden var 'delvis tjæret' - og der er ikke given nogen information vedrørende noget Terredo Navalis angreb.
Bag efter blev Tangaroa-2 flåden bragt til Norge og der genbrugt som råmateriale til at bygge en Kon-tiki-kopi, som blev brugt i en ny film om Thor Heyerdahls Kon-tiki togt.

#19 + #20 - Rapa Nui + Tupac Yupanki = Kontiki-2 ekspeditionen 2015

[ img - 2015-Kontiki2_2rafts.jpg ] 10 år senere byggede Torgeir Higraff to nye flåder som forlod Callao flådeværft med den hensigt at sejle til Påskeøen - sejle rundt om øen og sejle tilbage til deres startpunkt Callao. De nåede Pskeøen uden større problemer, blæst fremad af en vind der væsentligst kom fra agter. På deres returrejse blev de drevet imod vest og syd og efter 10 uger på havet og endnu langt væk fra Sydamerika forlod de deres flåder. Årsagen til denne ulykke er beskrevet andetsteds på denne website.  
Arkæologisk lektion: En skrogform udviklet på baggrund af hundreder af års erfaring er ikke så let at lave om på uden "straf" fra guderne: Ægir, Njord, Poseidon, Neptun - og Tangaroa. Hybris straffer guderne med Nemesis!
Der er endnu ikke udsendt nogen rapport omkring Kontiki-2 ekspeditionen - ej heller om noget arkæologisk resultat.
Resultat: Begge flåder blev forladte på åbent hav af deres besætninger - efter 71 dages sejlads fra Rapa Nui.
Begge flåder var delvis tjærede - og der er ingen vidnesbyrd om angreb af Teredo Navalis.  
In Memories
[ img - medalle-1.png ] [ img - medalle-2.png ]

Tak for jeres indsats!

Vi ønsker her at udtrykke vores dybeste taknemmelighed til de to forfattere og flåde-skippere:
Thor Heyerdahl på hans Kon-tiki-1947
og John Haslett med hans Illa Tiki + Manteño Huancavilca flåder 1994-98

Tak for deres omhyggeligt skrevne beretninger om flådetogterne på Stillehavet.

- selv om vi stadig venter på resten af de tyve flåde-sejladser,
så må vi annerkende, at en stor del af disse redegørelser formentlig aldrig vil blive skrevet -

Og også en speciel TAK til Loren McIntyre for at for henlede vores opmærksomhed på "den anden side af medaljen"
- Som han udtaler i år 2000:
Citat: "Næsten på alle de 16 flåder jeg kender til, har deres kaptajner måtte tage sig af indespærrings-psykose"
[ img - mail-kly-runasimi.gif ]
En smule om forskeren og forfatteren af denne flåde-manual
Klaus Lynge som skrev disse notater er sømand og råsejler men ikke tømmerflådesejler.
Fra han byggede sin egen sejljolle som 15 årig skoledreng, så har han været forbundet med havet. I løbet af sit liv har han 20 års erfaring med sejlads af een-mastede råsejlsriggede både af mange typer fra Vikingeskibs samfundet og det tidligere Center for Maritim Arkæologi i Roskilde i Danmark.
Nu boende i Peru så var han til stede ved søsætningen og afgangen af de sidste to norske flåde-ekspeditioner: Tangaroa-2 i 2006 og Kontiki-2 i 2015. Som værende vidne til sine viking-slægtninges ringe eller manglende sejlresultater (og vi taler kun om hvordan de sejlede med deres flåder) så besluttede han som en erfaren råsejler og højt teknisk orienteret ingeniør (EUR ING) - at undersøge disse flåder og efter det, så skrive en sejlerhåndbog for flådeskippere.
Resultatet af denne undersøgelse er, hvad der nu er offentliggjort på denne web-side: www.runasimi.net

Og hans moralske ret til at blande sig i dette traditionelt norsk domineret Kon-Tiki-tema?
Det er ikke som dansk borger, der på samme måde som nordmændene er efterkommere af samme vikingestamme, heller ikke som sømand og skipper, men mere den kendsgerning, at Klaus bor nu permanent i Peru og er bundet til Inka-kulturen ved ægteskab med en datter af 'panaca' = inkaernes kongehus - en efterkommer af cacique Cuicapusa. Ydermere er han æresmedlem af "Quechua-sprogets Højere Akademi" = "Academia Mayor de la Lengua Quechua". AMLQ er en af de få officielt anerkendte Inka-organisationer.

På denne måde kan vi også se denne manual som et bidrag af en speciel viden, som overgives til "den sejlende verden" af et adopteret medlem af det tidligere imperiale hus, der engang herskede over det sydameriknaske tømmerflådesamfund.
Lima - December 2019 - Fjerde udgave af denne side